Var jeg en hest …

Var jeg en hest …

var jeg nok blevet skudt.

I den lange saga om mine fortrædeligheder, kan jeg nu tilføje at jeg i starten af næste måned skal til en sigmoideoskopi. Jo jo, det er sådan nogle ord jeg lærer her efter jeg er blevet 50. Damn! Det skal jeg fordi der er en mistanke om at jeg har betændelse i tarmen. Oh the joy. Nå men: I morgen på min fridag skal jeg op til lægen og hente “udrensningsmidler”. Det kaldte sekretæren det. Det lød som et helt projekt i sig selv. Starte dagen før med piller. Piller igen aftenen forinden, og så et eller andet som renser det sidste ud samme morgen som undersøgelsen. Jeg kan ikke sige at jeg glæder mig til undersøgelsen.  – Crap! (pun intended)

Om undersøgelsen:

En skopi består i at udnytte kroppens naturlige åbninger til at få adgang til at undersøge organer. En skopi kaldes også en kikkertundersøgelse. 

Der benyttes et fleksibel, manøvrerbart skob (tynd slange af plastik), som på spidsen har monteret en videochip svarende til den, der kendes fra moderne videokameraer. Herved kan lægen få adgang til at “se” direkte på slimhinder og organer. Skopet er desuden udstyret med en kanal, der gør det muligt at udtage en vævsprøve (biopsi).

næste
tidligere

2 responses to “Var jeg en hest …”

  1. Charlotte siger:

    Skidetak for den info! Og skidegod fornøjelse 😀

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *