Det jeg aldrig fik at vide om graviditet og fødsel.

Det jeg aldrig fik at vide om graviditet og fødsel.

Da vi planlagde at få det første barn i 2002, reflekterede jeg ikke meget over graviditet og fødsel. Jeg tror bare jeg regnede med at det var piece of cake, eller i hvert fald rimelig nemt…. Jeg var i god tro, for min søster havde haft 3 helt ukomplicerede graviditeter, og strøg lige igennem, i hvert fald så vidt jeg var klar over. Og måske var det godt det samme, for udtrykket ” den søde ventetid” (som SÅ meget må være opfundet af en mand), passede ikke helt på mig.

Jeg elsker mine unger overalt på jorden, dette er bare for at fortælle at hvis du sidder derude og synes at det at være gravid og/eller det at føde, ikke er det fedeste på denne jord, så er du altså ikke alene om det!

5 uger inde i graviditeten (jeg havde knap set de 2 streger på tisse-pinden) fik jeg kvalme. Ikke bare morgenkvalme, og sådan on/off. Nej, døgnkvalme i en sådan grad at jeg måtte sygemeldes. Kvalmen, og sygemeldingen fortsatte til jeg fødte – så heldig var jeg… Det eneste der hjalp på kvalmen var at spise, så der gik ikke længe før jeg havde en slående lighed med en flodhest. Og da sommeren 2002 ovenikøbet var en sommer med varme og sol, fik jeg også vand i kroppen. Den rene elendighed 😉

Ballonfødder…

Jeg gik over tid, og endte med at blive indlagt med mistanke om svangerskabsforgiftning 8 dage efter termin. Jeg blev tilset af en læge om eftermiddagen, og fik at vide at jeg ville blive sat i gang næste dag. Lidt over 3 om natten vågnede jeg fordi jeg skulle tisse (det skal man ret ofte når man er højgravid, kan jeg fortælle som bonusinfo).
Jeg fik mit lidet elegante legeme ud af sengen, og tøffede mod toilettet der lå ca. 4 meter væk. På vej mod toilettet kunne jeg simpelthen ikke holde mig mere, og jeg tissede på gulvet. 34 år gammel, og pisser i bukserne? Jeg rullede øjne af mig selv. Det var indtil jeg kom ud på toilettet, og det gik op for mig at vandet var gået.
Jeg røg på fødegangen og fik epidural, og vefremkaldende, og ventede og ventede. Og de mærkede, og kørte strimler, og mærkede lidt mere. Og jeg ventede lidt mere. 6 timer efter 1. epidural fik jeg en mere, som ikke virkede, så nu kunne jeg mærke veerne. De var sgu ikke så hyggelige.
Og jeg ventede lidt mere. Ud på aftenen gik det så småt op for alle, at der ikke rigtig var gang i den der fødsel, hovedet stod ikke rigtigt i bækkenet, og hjertelyden steg ikke som den skulle efter veerne. Vi blev enige om akut KS. Jeg fik dog lov til at vente lidt længere, for der var en der var mere akut end mig. Jeg fandt senere ud af at det var en der fik tvillinger ved KS. Jeg tror de blev taget i 28 uge (?), og vejede tilsammen mindre end C.
Klokken 01:15 blev C taget ved akut KS med den samme jordemoder, som havde taget i mod mig natten forinden (totalt var vi igennem 3 jordemødre det døgn). C vejede tæt på 5kg og var 59 cm lang. <3

4 timer gammel

Jeg var træææææt bagefter, træt som et helt alderdomshjem. Heldigvis var T (far til C og L) der til at tage C alt det han kunne, og personalet på Hvidovre var rigtig søde til at tage C et par timer om natten så jeg kunne få lidt søvn :praise:

Dengang, som er 15 år siden, blev man holdt på hospitalet 4 dage som 1. gangs fødende ved KS. Det var egentlig meget rart, for eftersom spædbørn ikke kommer med brugsanvisning, var det fedt at have professionelle til at hjælpe en med at få amning i gang og sådan.

På billedet i toppen af indlægget tror jeg at C er 5-6 dage gammel, og jeg er lige så træt som jeg ser ud til at være 😉

 

næste
tidligere

One response to “Det jeg aldrig fik at vide om graviditet og fødsel.”

  1. […] har jo allerede skrevet lidt om alt det jeg ikke vidste om graviditet og fødsel, så hermed noget om det jeg ikke vidste om spædbørn og […]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *