Beslutninger, beslutninger.. Og gamle øjne.

Beslutninger, beslutninger.. Og gamle øjne.

Presbyopi! (Lyder det ikke lidt bedre end “gammelmandssyn? 🙂 )
Det er i hvert fald det jeg har, for som optikeren så fint sagde: Du er jo ikke 26 længere.. Øh, nej dame – det er jeg ikke 😀
Nå men altså: Inden sommerferien havde jeg mere eller mindre besluttet mig for at NU skulle jeg have kontaktlinser. Jeg tænkte at det måtte da være så meget nemmere end at skulle tage briller på når der skulle læses, eller kigges på strikketøj, eller læne mig frem mod skærmen på arbejdet, når jeg ikke lige kunne se “det med småt”

Høhø

Så jeg prøvede den ene og den anden slags, og nåede til den konklusion, at linser ikke er for mig (endnu i hvert fald). For besværligt med i og ud hver dag, og kløe i øjnene, når nu jeg har “kun” har problemer når jeg skal læse i (tus)mørke, og bagpå ting hvor det står med latterligt små bogstaver (og JA, de har altså lavet dem mindre)… Og så det der med det med småt på skærmen…

Tilbage fra ferie bestilte jeg en ….. arbejds-ergonom tror jeg det hed, som skulle teste mine øjne, for at se om jeg kunne få skærmbriller. Han var forbi forleden, og fortalte gode ting om indstilling af højde og afstande, om 20/20/20. – Et amerikansk udtryk, som betyder at du har rigtig godt af – hvis du arbejde meget ved skærm, at hver 20. minut, kigge 20 fod (6 meter) ud i rummet, i 20 sekunder. Og så kunne han også fortælle at ens krop nærmest går i dvale, hvis man ikke sørger for at stå op (helst 2.5 time på en 8 timers arbejdsdag) Fik du den? 😉 Selv tak.
Anyways – Han gav mig en rekvisition til et par læse/skærmbriller til Louis Nielsen, som jeg besøgte i går… Og det der med at få lavet synstest og snakke og få tjekket hvordan øjnene har det, det tager jo ingen tid i forhold til at vælge hvilket stel man skal hænge på næsen….

Bibliotekar-looket er ikke for mig
Fede briller, men lidt for meget glas
Heller ikke….

Jeg har nok prøvet, (og taget billeder af) 20 forskellige par, men jeg skal spare jer for resten her 😉

Det endte med dem her. Ville væk fra det mørke – jeg ser intimiderende nok ud i mig selv 😉

Aviator-style

De ligger klar til mig den 9. september, indtil da må jeg knibe øjnene sammen, og læne mig mod skærmen.

God lørdag!

tidligere

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *